— Danmarks billigste a-kasse, 2019
Svar på spørgsmålet “Fortæl lidt om dig selv?”

0 kommentarer

Har du nogensinde fået spørgsmålet “Fortæl lidt om dig selv?” til en jobsamtale? Højest sandsynligt, og det er i udgangspunktet et lortespørgsmål, derfor er der mange der enten fortæller det forkerte, for meget eller helt går i baglås, og det er slet ikke nødvendigt. Hvis du gør det rigtigt, kan du vende spørgsmålet til din fordel.

Når jobsamtalen løber af sporet fra start

En normal jobsamtale starter med at du hilser på personalekonsulenten og hvem der ellers deltager, du sætter dig på din plads, og derefter, boom – det frygtede “fortæl mig lidt om dig selv”. De, der aldrig har fået dette spørgsmål før, vil sandsynligvis tage en dyb indånding og derefter begynde at dele deres livshistorie fra fødsel til seneste job, og rekrutteringskonsulent vil kæmpe hårdt for ikke at falde i søvn. Din livshistorie har ingen interesse, og hvis du er heldig bliver du afbrudt, uheld er at du får lov at fortsætte til den bitre ende, og du er ude af kapløbet om jobbet.

Går du i baglås til jobsamtalen?

Eller måske er du den der går i baglås når du får spørgsmålet “fortæl mig om dig selv.” Tanker som “hvad er denne fyr på udkig efter” ryger gennem dit hoved, som du søger efter noget – bare et eller andet du kan sige. Skal jeg nævne, hvorfor jeg forlod mit sidste job? Skal jeg fortælle om mit mit studie, og hvorfor den og den karakter ikke er så god? Skal jeg forklare, hvordan jeg fik mit første job, fordi min far kendte chefen? Alle disse spørgsmål gør at du muligvis går i stå, det er ikke godt, men dog bedre end at plapre løs. Det ender gerne med at jobkonsulenten stiller et andet og mere konkret spørgsmål og i er videre i samtalen.

Sådan er du parat til at svare!

Spørgsmålet  “fortæl mig om dig selv” er den største mulighed for at sælge dig selv. Men det kræver du er velforberedt, og at du har følgende ting på plads:

  • CV-pitch – du er i stand til på 20 sekunder at ramme dit CV ind, det vil sige at du kort og præcist kan liste hovedpunkterne i dit karriereforløb.
  • Fokushistorie 1 – efter pitchen har du fokus på et element i dit CV, ikke et alt for gammelt element, som gør dig egnet til det job du er til jobsamtale på. Du fremhæver dette job, og du gør det ved at nævne med 1-3 sætninger hvad du fagligt har med fra dette job, ikke mere.
  • Fokushistorie 2 – ligner memeget den første, bortset fra at du her har fokus på hvilke ting du har lært af humanistisk karakter og ikke så meget fagligt.
  • De to historier spinnes – det vil sige at du runder svaret på spørgsmålet af ved at få de to historie til at understrege hvorfor du er den rette kandidat til jobbet, og det gør du ved at sætte de to historier i forhold til det du ved om virksomhedens værdier og om den konkrete stilling.

Nu har du rekrutteringsmedarbejderens fulde opmærksomhed, og du er foran fordi du virker velovervejet og ikke mindst reflekteret over din egen fortid og hvordan den passer i forhold til din fremtid, det vidner om overskud og modenhed som menneske.

Den fejl mange begår er at tro jobinterviewet handler om dig som kandidat, det er helt forkert, en jobsamtale handler altid om arbejdsgiveren, derfor handler spørgsmålet “Fortæl mig lidt om dig selv?” ikke på nogen måde om dig, men om hvad du kan gøre for det firma hvor du er til jobsamtale, og hvis ikke dit svar, giver et svar på denne bagvedliggende agenda, får du sandsynligvis ikke jobbet.

Vi vil meget gerne vide hvad du synes?
[Total:0    Gennemsnit:0/5]

Relaterede artikler

Skriv en kommentar