— Danmarks billigste a-kasse, 2019
Læs og forstå jobannoncen

0 kommentarer

Jobannoncen er første kilde til oplysninger om det job du er på jagt efter, og derfor er det vigtigt at man lærer at forstå hvad der ligger bag et jobopslag. Som udgangspunkt er der tale om en bruttoliste af ønsker, det vil sige at drømmekandidaten kan imødegå samtlige krav. Det er der naturligvis ingen der kan, derfor er det vigtigt at man lærer at læse hvilke krav der vejer tungest, så man imødegår dem mest muligt både i ens ansøgning og til en jobsamtale. Man afslører hvad der er vigtigst i et jobopslag ved at se efter og vurderer følgende, og det vil altid være en vurdering:

Hvad er fokus i jobannoncen?

Hvad starter jobopslaget med? Er der fokus på hvad firmaet vil overordnet, hvad de vil med den opslåede stilling, eller starter jobannoncen med hvad det er for en kandidat de søger. Et firma der starter med firmaets overordnede vision er en virksomhed hvis selvforståelse er stærk, og hvor man gerne ser en kandidat der “passer” ind. Er der mere fokus på indholdet af den opslåede stilling er det fordi man er meget bevidst om den opgave der skal løses. Er der fokus på hvad firmaet kan tilbyde dig som jobsøger, er man på jagt efter em stjerne eller et talent, der kan tilfører noget man ikke har.

Hvor konkret er beskrivelsen af selve jobbet?

Nogle jobannoncer har meget konkrete beskrivelser af krav, eksempelvis kan der være nævnt at man skal arbejde i specifikke programmeringssprog, eller man skal have kendskab til en bestemt teori, eller kunne et bestemt sprog på forhandlingsniveau. Den slags skal man lægge mærke til og accepterer, det skal ikke nødvendigvis være en hindring for at søge, men man skal have en meget god forklaring på hvordan man vil løse den udfordring det er hvis du ikke kan imødegå hvad der umiddelbart ligner et absolut krav. Hvis der i beskrivelsen af jobbets egentlige indhold meget er lagt vægt på ansvarsområder end på specifikke krav, er der rig lejlighed for at få ens evner til at passe ind, og stillingen har umiddelbart bredere elastik i forhold til ansættelsesprofil end en lang liste med helt specifikke krav.

Hvad tilbyder jobannoncen til jobansøgeren?

Her kommer virksomhedens værdier ofte til udtryk, hvis en virksomhed har mere travlt med at promoverer sin kantineordning, end at virksomheden er dynamisk eller traditionsrig, afslører meget om virksomheden og om hvordan de ser på et ansættelsesforhold. Der er ikke tale om en eksakt videnskab, men her følger nogle bud på hvordan man kan dechifrerer virksomhedens tilbud til dig som jobsøger:

  1. Løn efter kvalifikationer – Den rette person til stillingen er vigtigere end regler, andres løn, og om du får 5000 til ene eller den anden vej. Firmaet er teamorienteret og den person der passer ind, tror man løfter hele holdet, om så kvalifikationer er 100% eller man er den bedste i klassen er ligemeget.
  2. Konkurrencerigtig løn – Her er en virksomhed der vil have toppen, du skal ikke bare være den rigtige, du skal være den bedste. En sådan virksomhed har fokus på høj ydelse.
  3. Løn i henhold til overenskomst – En traditionel virksomhed der holder sig til reglerne, der er ordnede forhold, men også klare faggrænser, og ikke plads til at man skiller sig alt for positivt ud. Man presser nok citronen ved at betegne denne slags virksomheder som gammeldags, men det er tæt på.
  4. Dynamisk virksomhed – Ja så ønsker man at signalerer at man er dynamisk, og når man decideret skriver det, dækker det ofte over at man har besluttet ledelsesmæssigt at det ER vi, og det arbejder vi efter at være, gælder faktisk altid når man skriver ord som dynamisk, fleksibel, energisk etc. der er tale om hensigtserklæringer og ikke nødvendigvis virkeligheden.
  5. Vi har kantineordning – eller oplistning af andre personalegoder, udtrykker ønsket om at tiltrække kræsne medarbejdere, men har også et desperat islæt, og det kan dække over at man som virksomhed synes det er noget specielt, selv om det faktisk findes alle steder i dag, derfor kan der meget nemt være tale om en gammeldags ledet virksomhed, der gerne vil signalerer at den er mere moderne end den faktisk er.

Vi vil meget gerne vide hvad du synes?
[Total:1    Gennemsnit:5/5]

Relaterede artikler

Skriv en kommentar