— Danmarks billigste a-kasse, 2019
Hvordan skriver man en uopfordret ansøgning?

0 kommentarer

En almindelig ansøgning skriver man af sig selv fordi man har set et relevant jobopslag. Men en uopfordret ansøgning, kræver at man er inspireret og motiveret.

1. Motiveret

Du skal for det første være meget skarp på, hvad du kan udrette for den virksomhed, du skriver til, og hvordan. Det er det, der gør dig relevant. Udfordringen er, at du med din ansøgning og dine andre aktiviteter skal vise virksomheden, at den har behov for dig.

2. Timet

Timing er det centrale punkt for den uopfordrede ansøgning. Du skal være så godt i kontakt med virksomheden, at du kan time din uopfordrede ansøgning på et tidspunkt, hvor du fra virksomheden ved, at der kunne være muligheder. Det forbedrer modtagelsen af din ansøgning markant.

3. Troværdig

CV’et lugter ikke af overdrivelser. Beskrivelserne er detaljerede uden at blive overtekniske. Alt er oplyst, og der er ikke huller, der kan gøre læseren mistænksom. Der er ingen abstrakte og generaliserende formuleringer, der kan dække over huller og bluf.

4. Fokuseret

Ansøgningen skal ikke bare handle om, at du en dag synes, at det kunne være dejligt at arbejde i virksomheden. Vær ultra-fokuseret på, hvad du vil arbejde med, hvor, og hvad det er du kan udrette. Det kan også give dig bedre chance for, at du bliver sendt videre til den relevante faglige chef. Den fokuserede ansøgning vil typisk også være mere detaljeret og dermed også signalere bedre forberedelse.

5. Koordineret

Din uopfordrede ansøgning kan ikke stå alene. Den er blot en del af de redskaber du bruger til at åbne virksomhedens. Dine chancer for succes er ringe, hvis det eneste du gør er at sende en uopfordret ansøgning pr. brev. Sørg for at have talt med de medarbejdere, der modtager ansøgningerne og personer i de afdelinger, du gerne vil arbejde i.

6. Følg op

Din uopfordrede ansøgning skal også være fulgt op. Hvis du ikke følger den op, virker den brændende motivation, du har skrevet om, utroværdig. Ofte vil du heller ikke kunne ramme timingen i, hvornår, der er brug for folk med dine kompetencer. Men måske er situationen ændret 6 måneder efter, at du har sendt en ansøgning. Følg op og mind arbejdsgiveren om, at du er interesseret.

Vi vil meget gerne vide hvad du synes?
[Total:0    Gennemsnit:0/5]

Relaterede artikler

Skriv en kommentar