— Danmarks billigste a-kasse, 2019
Drop de dårlige vaner og få et job

0 kommentarer

Jobsøgere har et hav af dårlige vaner der er med til at begrænse deres muligheder for at få et arbejde. Dårlige vaner de har fået i folkeskolen for 20 år siden, da de blev undervist i hvordan man skriver en ansøgning. Dårlige vaner de har fået på kurser i a-kasser, fagforeninger, jobcenteret og hos 3-aktører – og dårlige vaner født ud af en kombination af dovenskab og manglende fantasi. Du kunne meget vel have været i arbejde meget hurtigere hvis du droppet disse syv dårlige vaner:

1. Du søger kun job online

Rigtig mange jobs ligger online, og derfor er online jobsider som eksempelvis Ofir, en af de vigtigste ressourcer at anvende, men der er stadig mange jobs i lokalaviser med mere, som aldrig annonceres på de store jobsider.

2. Sende stort set samme ansøgning til alle jobs

Det er fristende lige at ændrer lidt i første og sidste afsnit, så det er tilpasset det nye opslag, men hvis du vil lave ansøgninger der virkelig virker skal du starte med et blankt papir hver eneste gang. Hvis ikke, at du gør dette får du ikke tænkt de rette tanker og brænder ikke for alvor igennem i det du skriver.

3. Du brokker dig over at være arbejdsløs

Det er i orden ikke at bryde sig om sin status som arbejdsløs, og du både må og skal tage en ordentlig gang skæld ud på omverdenen over at du ikke har arbejde – og alle andre har et arbejde. Du må også gerne tage en tudetur når en samtale du synes gik rigtig godt, ikke gav job, men … brok er grundlæggende kun godt hvis de får dig videre, sidder du fast i brokken uden at bruge den til at få energi og finde nye løsninger, så er den kun med til at trække din indsats ned, samt ødelægge dine jobchancer. Det skinner klart igennem på en ansøgning hvis du har mistet modet og sidder og surmuler.

4. Du taler dårligt om din tidligere arbejdsgiver

Du skal ikke lovprise din tidligere arbejdsgiver som var han/hun en helgen, med mindre han/hun rent faktisk var en helgen, i så fald vil jeg gerne vide hvor du arbejdede. Du skal være ærlig omkring din oplevelse, men til den positive side. Sig at du ikke forstår alt der foregår i den virksomhed og synes et eller andet er suspekt. Fremhæv primært de gode sider, og ellers hold mund om dit forrige arbejde.

5. Du søger kun job hos store kendte virksomheder

Alle uddannede sidder og bliver helt skæve i hovedet af ophidselse når talen falder på Lego, Mærsk, Novo etc. og det kan man jo godt forstå. Det er gode solide danske virksomheder med et rigtig godt ry, høj jobsikkerhed og masser af udviklingsmuligheder. Derfor skal du også søge der, men stir dig ikke blind på dem – der er masser af mellemstore virksomheder i Danmark som har lige så mange muligheder. Mange af dem er faktisk som de nævnte markedsledende indenfor deres specifikke felt, så prøv en gang imellem at hoppe ud af listen over top 1000 virksomheder.

6. Du glemmer at følge med indenfor dit fag

Når man er i arbejde er det naturligt at følge med i udviklingen indenfor sit felt, men mange taber den naturlige interesse for dette når de bliver arbejdsløse – og de første par måneder er det ikke et problem. Men allerede derefter begynder det at være et problem hvis du ikke gør en aktiv indsats for at følge med på nettet, via tidsskrifter etc. Intet firma forventer at du er ekspert og kan håndterer det nyeste nye, men at du ved hvad der senest er sket på dit felt, viser stort engagement og seriøsitet.

7. Du sover længe

Det er dumt at lade ens daglige rutiner skride, hvis man altid har stået op klokken 6, jamen så forkæl endelig dig selv med en halv time ekstra, du er jo arbejdsløs. Men mange falder i og sover længere og længere, og det er en meget undervurderet årsag til manglende jobsøgningssucces, at man falder ned i en sump. Stå op som du plejer, gå i bad som du plejer, tag tøj på som du plejer. Når du så skulle være taget på arbejde, hav et projekt at give dig til, udover selvfølgelig at søge job. Jeg byggede selv for mange år siden i en ledighedsperiode efter endt uddannelse en kajak, det vil jeg ikke anbefale dig at gøre, primært fordi det viste sig at være pisse besværligt. Men så lav noget andet, så du om aftenen kan bevise at du har udført noget, vi mennesker har brug for at føle at vi har gjort et eller andet.

Der er sikkert en halv million andre dårlige vaner man kan komme op med når det handler om jobsøgning. Det her er nogle af dem jeg selv har været faldet i og som jeg ved andre har været faldet i.

Vi vil meget gerne vide hvad du synes?
[Total:0    Gennemsnit:0/5]

Relaterede artikler

Skriv en kommentar