— Danmarks billigste a-kasse, 2019
Drømmer du om nyt job?

0 kommentarer

Tid til jobskifte?

Her gennemgår vi nogle af de vigtigste elementer i forbindelse med et jobskifte. Først og fremmest skal du være afklaret med dig selv, hvorfor og hvad du ønsker at opnå.

Hvad vil du med dit arbejdsliv og liv?

Gør status. Jobsøgning giver dig mulighed for overfor dig selv at finde ud af hvilke færdigheder og viden du har, og hvad du ønsker at gøre. Hvem er du? Hvad er det du vil have ud af livet? Et job? En karriere? Hvor skal du hen? Ved du hvordan man kommer dertil? Har du været glad for i dit arbejde, din karriere, i din profession? Hvad vil du gerne ændre? Det kan lyde som den helt store midtvejskrise, men et jobskifte er en stor ting, og det ville være synd ikke at korrigerer de ting i dit liv du ønsker anderledes i den situation.

Hvor skal du søge arbejde?

Jobsøgning når man er i arbejde og kan tillade sig den luksus som ovenfor beskrevet, handler om at søge direkte hos en arbejdsgiver der har den funktion man ønsker – og den virksomhedsprofil man ønsker at arbejde for. Brug god tid til at udvælge de 10 relevante steder du vil søge, læs om virksomhederne, få inside viden om hvordan det reelt er. Det er ikke bare med at afklare om det er et relevant sted at søge, men det giver også værdifuld insight til selve ansøgningen. Men inden du vælger de 10 steder, så lav en liste over de ting du vil vide. De 10 ting der betyder noget for dig. Det kan være alt fra kantineordning, over lønniveau til humoren.

Træn jobsamtale i telefonen

I gamle dage var telefonen ikke en mulighed for en jobsamtale, men i dag holdes rigtig mange telefoninterview, de store bureauer som Mercuri Urval har et telefoninterview som en fast del af sin proces. Alligevel har de færreste arbejdet med hvordan man håndterer det, de har trænet enten i at skrive ansøgninger, eller gennemfører selve jobsamtalen – og taber så det hele på et telefoninterview. Et telefoninterview fanger ofte folk uden de er på vagt, hav derfor trænet din reaktion.

Kold canvas

Hvis du ved lidt om salg, ved du hvad det er for en ondskabsfuld disciplin vi her peger på, nemlig at ringe uden anledning til en virksomhed og sælge noget. Du bør prøve det samme hvor du sælger din arbejdskraft, det er mentalt hårdt, men det er ekstrem god træning i, at få skærpet dine telefonevner. Ligeledes får du hurtigt en god salgssætning om dig selv på plads. Faktisk er der også en stor chance for, at du rammer ind i et firma der faktisk søger – det er altså fiskeri med en rimelig chance for bid.

Gør din jobsøgning professionel

Hvis du vil noget, så gør det ordentligt. Brug nogle penge på en ny printerpatron, få taget et professionelt foto hvis du bruger den slags på din ansøgning. Hvis du søger den slags jobs hvor man skal sende eksempler på hvad man har lavet, brug de 200 kroner på at få det trykt og bundet ind med spiralryg. Du ved selv hvad der skal til indenfor dit fag, det er min opfordring, at du ikke bare gør dig umage – men gør lidt ekstra, gør det professionelt. Du ville aldrig aflevere en rapport på et studie eller et arbejde uden at den var bundet ind. Alligevel kan folk finde på at afleverer et tre siders langt CV uden at det er så meget som hæftet sammen. Sjusk giver ikke job, professionel attitude gør, og det viser dem der skal lytte på dig, at du respekterer deres tid.

Vi vil meget gerne vide hvad du synes?
[Total:0    Gennemsnit:0/5]

Relaterede artikler

Skriv en kommentar