— Danmarks billigste a-kasse, 2019
Din karriere er død

0 kommentarer

Karrieren, som vi kender den, som vores forældre kender den, er død! Du har hørt det før, fremtidsforskere har sagt det før, og hvis du kigger på dit korte eller lange CV er det intet der indikerer at levetidskarrieren stadig eksisterer. Tværtimod vil dit og dem du kenders CV sandsynligvis afspejle, at mere end 5 år samme sted er en bedrift og 10 år nærmer sig utopi – med mindre du er 1-2 år fra at forlade arbejdsmarkedet.

Det er ikke nødvendigvis fordi arbejdsgiverne ikke ønsker at medarbejdere som du og jeg, forbliver længere i det enkelte job. Det skyldes i langt højere grad, at vi i dag har en tydeligere bevidsthed om hvad vi kan og hvad vi ønsker, samt modet til at forsøge det. Derfor skifter vi uden at blinke ret mange gange karrierespor. Vi taler i dag ikke længere om en karrirere som en levetidskarriere, men om et karriereforløb. Det vil sige at vi sprogligt alene anerkender at der er tale om et 40 årigt forløb på arbejdsmarkedet, og ikke andet.

Problemet er at vi stadig, når vi søger job, og til dels også når vi er i job, opfører os som om vi var i gang med en levetidskarriere. Rekrutteringsmedarbejdere i HR-afdelinger og hos rekrutteringsbureauer opfører sig som om de stadig skulle ansætte en medarbejder til en livslang karriere, ikke bevist, men det kommer til udtryk når de eksempelvis stiller spørgsmål om hvor man ser sig selv om fem år. Det rigtige svar på det spørgsmål er iøvrigt, at svare ærligt at det ved du ikke. For for 5 år siden havde du heller ikke forestillet dig at sidde til samtale her, men du er god til at håndterer forandringer, og du er mere interesseret i hvad du laver end hvor og på hvilket trin af rangstigen, eller hvad der nu er dit reelle ærlig svar.

Men hvad betyder det så for min jobsøgning at karrieren er død? Det betyder:

  • at du i høj grad i din ansøgning skal sætte fokus på hvor hurtig du er til at falde til og komme i sving. Før i tiden kunne virksomheden vente et år på at en medarbejder ligesom kendte rutinen, de tider er long gone. Du skal performe, og du skal helst gøre det fra dag nummer to.
  • at du fokuserer i dit CV på din evne til at søge og forstå og anvende ny viden.
  • at du indikerer at du har en solid base, uanset om det er familien, en mangeårig hobby, en religion eller en interesse. Pointen er at dit arbejdsliv ikke er dit centrum. Det signalerer overfor rekrutteringspersonalet at du er stabil, selv om du skrifter job som du skifter underbukser.
  • at du lader krav skinne igennem allerede i ansøgningen, du ved du skal videre, de ved du skal videre. Derfor er det professionelt at indikerer at du vil noget med dem.
  • at du måske kan pitche på et af de projekter du ved arbejdsgiveren skal håndtere inden for kort tid, så de kan se dig i en rolle her og nu.

På længere sigt handler det om i dit arbejdsliv, at lære at håndterer at fremtidens arbejdsmarkedet får mere og mere præg af at være et freelancemarked med projektansættelser, småopgaver som freelancer et par måneder, måske en 4-årig fastansættelse og så igen en projektansættelse.

Det er virkeligheden om man kan lide den eller ej. Begynd derfor at arbejde med dig selv i forhold til din selvopfattelse i relation til dit arbejde:

  • Du er ikke længere en medarbejder, du er en professionel aktør der leverer en vare til en aftalt pris.
  • Bliv kynisk, din loyalitet er en vare, sælg den – men sælg den dyrt.
  • Du er ansvarlig for din karriere, du kan ikke længere forvente at en virksomhed eller en god chef har fokus på den. Du er der nemlig ikke længe nok til at de får et udbytte af den.
  • Få et nyt syn på hvad sikkerhed er. Sikkerhed er ikke at du sandsynligvis kan blive der hvor du er i mange år. Din sikkerhed for at have noget at leve af må du få gennem en omlægning af din måde at tænke økonomi på. Du og resten af nationen er opdraget/oplært til en fast månedlig indkomst, de tider er stille og roligt ved at være forbi.

Mange hader denne tankegang, men hvis du ikke tilpasser dig den, så bliver du inden for få år kørt over af en generation der er vokset op med den og lever den … og elsker den.

Vi vil meget gerne vide hvad du synes?
[Total:0    Gennemsnit:0/5]

Relaterede artikler

Skriv en kommentar