— Danmarks billigste a-kasse, 2019
7 råd til nyt arbejde via Facebook

0 kommentarer

– og lidt jobsøgning med Linkedin.

I gamle dage betød "networking" timevis af telefonsamtaler med alle relevante og knap så relevante personer i ens kartotek eller adressebog. Endeløse morgenmadseminarer, jobmesser, netværksaftener i a-kassen og alverdens andre ting, ting der virkede, ting der stadig i noget omfang skal gøres, men det er nye tider. Linkedin er i dag dit professionelle netværk, men netop i Danmark hvor Facebook er sociale medie nummer ét, er det også stedet at skaffe sig et arbejde.

Et social-networking websted er hovedsageligt en fancy, online-adressebog, som giver dig mulighed for at se, hvad dine kontakter gør, og oprette forbindelse til deres kontakter. De medier giver brugerne mulighed for hurtigt at udvide deres rækkevidde, at sætte sig i kontakt med relevante personer for ens jobsøgning. Derfor kommer du ikke uden om at skulle oprette et CV og en profil på Linkedin.

Men hvordan bruger man så Facebook i sin jobsøgning?

Først handler det om gode maner, noget som det ikke burde være nødvendigt at nævne, men ligesom et middagsselskab har sine regler, har Facebook sine uskrevne regler. Faktisk er Facebook på mange måder som en stor familiefest, hvor de fleste opfører sig som man skal, men der er altid en fuld onkel der klapper tante i måsen og den slags. De uskrevne regler på Facebook vil jeg ikke liste op her, der er masser af andre artikler om det på nettet.

Når man så har lært at opfører sig ordentligt, skal man pleje sit netværk, ikke kun lige når man søger job, men konstant, både få netværket til at vokse, men også til at blive værdifuldt:

  • Være nyttigt og ikke plagende. Sørg for at de links du lægger op, de artikler du henviser til og hvad der eller foregår på din væg, er ting som kan mere end få andre til at trække lidt på smilebåndet. Giv andre en årsag til at gide læse hvad du poster, det gør også at de deler dine ting videre, og det giver dig et renomme.
  • Ikke plagende betyder at du er der for at promoverer dig selv, men gør det med takt og tone, og undlad generelt at gøre det på bekostning af andre.
  • Byg dit netværk større end dem du vil skal se dine feriefotos, underforstået, læg dem et andet sted.
  • Lad være med at skrive en masse om hvad du har lavet her i livet, men skriv om hvad du gerne vil, udvis ambition!
  • Arbejd på tværs af netværk så du ikke kun bruger Facebook, men også twitter og Linkedin.
  • Giv, giv, giv! Når en anden udviser interesse for at søge job, hver den der hjælper, får dit netværk til at skylde dig tjenester. Tryk "like" til dit netværks fede aktiviteter så de efterhånden opfatter dig som aktiv og positiv, tryk ikke hovedlyst på alt, men tag dig tiden til at trykke "like" eller skrive en kommentar når du ser noget fedt.
  • Offentliggør med link hvilket job du er ved at skrive ansøgning til, det vil gøre at nogen i dit netværk siger “Hov jeg kender en der”. Det gør også at du positivt “hænger” på at få lavet en god ansøgning, og kikser det, er netværket der også til at samle dig mentalt op.

Der kan skrives meget mere om jobsøgning via Facebook, og Billigste A-Kasse vil skrive løbende også om det emne – men det her var en start, så held og lykke med jobsøgningen.

Vi vil meget gerne vide hvad du synes?
[Total:1    Gennemsnit:5/5]

Relaterede artikler

Skriv en kommentar